Det er hvis ikke gåede nogens næse forbi, at Helga er udkommet med en bog. Den har været ventet og jeg er ikke skuffet.
Nu er den jo anmeldt rundt omkring så det vil jeg ikke kaste mig ud i. Jeg vil dog sige som Ulla, at der er en del genbrug, som man godt kunne ha’ været foruden, men ser man bort fra disse, så er der basis for mange skønne ting.
Jeg har studeret den, tænkt, forstillet mig og besluttet mig. Jeg starter bagfra. 90’erne og Grunge, det er lige mig. Jeg var skabs Grunger, shoppede i Camden og gik gerne i lidt lasede og meget lag på lag, dengang hvor jeg boede i London og verden lå foran mig.
Så selvfølgelig faldt jeg pladask for 90’ernes trøje. Den ryger med på ferie, blandt andet, og skal strikkes i grå og natur med et strejf af petroleum. Der bliver tale om en ren restetrøje, med garn fra lager og den slags er jo ikke dårligt.
Jeg har også kig på 40’ernes modeller. Den ene er da hvis mere end bare set før også selvom den er tilført lidt talje. Men barnetrøjen er en sand must knit. Der skal bare regnes lidt, for det er ikke et barn der skal ha’, men mig. Den vil da være så fin i en voksenudgave, den må jeg kunne dreje. Det må blive i efteråret. Og 1900-tallet er også rigtig fin, måske lidt for fin, men man kunne måske gøre den lidt rå ved at strikke den i hør? Eller hvad med barnetrøjen fra 70’erne, let at strikke som voksen, det er jo bare at bruge opskriften fra Olive, men også rigtig fin til en af mine piger. Måske en kommende børnhavesag til Kejserinden! Og der er flere jeg bare må strikke. Så bogen er helt sikkert et bedre køb end Helgas ophavs seneste bog med inspiration fra Japan har vist sig at være. Den har jeg aldrig fundet særlig tillokkende – men det er sikkert bare mig.
Rart at andre har det på samme måde som mig mht. genbrug...
Jeg er også igang med nogle voksen-udregninger af hulkrus trøjen, og havde også tænkt mig at bruge Olive som udgangspunkt. Der er dog noget med nogle indtagninger der lige skal laves om, samt at der er lige mange masker på front og bag - modsat i Olive..
Men der er da basis for nogle fine modeller..
HÅber i får en god ferie
Hilsen Helle
Posted by: Helle | mandag 22 juni 2009 at 12:29
Tak for anmeldelsen - har nemlig ikke købt endnu, men er kun nået til overvejelserne.
Posted by: karina | lørdag 20 juni 2009 at 20:52
Der er mange skønne ting i bogen. Sjovt nok er vi faldet for næsten de samme modeller. Den første cardigan tror jeg kunne være fin i hør evt viscolin/bomulin?
Det er rart at høre, at jeg ikke er den eneste, der synes, at bogen har for meget genbrug.
Jeg er blevet mere begejstret for Japan efter at have set modellerne strikket op og hørt MI fortælle om den. Der er røget en 3-4 stks på listen over ting, jeg gerne vil strikke, men ikke har tid til.
Posted by: Ulla | fredag 19 juni 2009 at 22:26