Vejret siger, trods at himlen her hvor jeg er, er belagt med skyer, ikke at være til sorte tykke uldne cardigans. Men den slags bryder jeg mig ikke om og nu er Honecomb færdig og så skal den afprøves.
Ikke at jeg spankulere rundt i sagen, for så omkom jeg nok af varme, men afprøves og til lejligheden fotograferes, det klare jeg lige.
Den er okay. Ikke sådan armene op over hovedet og ikke sådan mundvigende ned. Den er bare sådan okay og vil sikkert blive brugt.
Jeg har strikket med to tråde af supersoften. Den er blød og lækker, men den er tyk. Den slags gider jeg normalt ikke, da det er mere end hvad jeg syntes jeg kan klare uden at det er for varmt. Men her er det forsøgt gjort okay, ved kun at montere knapper på bærestykket. Således er der tale om en åben cardigan og så går det vel an.
Modellen er lidt bred på nederst del. Jeg har strikket en str. medium og det plejer at passe. Og det gør det også, der er bare vide for neden og det skulle jeg nok ha’ ændret, for jeg så det ret hurtig komme.
Den lange, let tætte ærmer er jeg vild med. Jeg elsker laaaaaaaaange ærmer, og når de så ikke slasker, ja så er de jo ligefrem anvendelige. I like.
Fakta:
Pind 4½ og 3½.
Garn: Supersoft i sort knap 450 gr.
Mønster: Moorland Honeycomb Cardigan af Pam Allen
Udgivet i Classic Elite #9092, Autumn, Book 1
Hot or not: Lunken vel sagtens
Synes nu den ser ret skøn ud!
Posted by: Gitte | tirsdag 30 juni 2009 at 06:14
Den er da overhovedet ikke lunken, jeg synes du ser fiks ud :O)
Posted by: Hanne | mandag 29 juni 2009 at 23:09
Den ser skøn ud. Den skal nok blive brugt på sumpesøndage.
Posted by: Ulla | mandag 29 juni 2009 at 20:35
På trods af din lunkenhed vil jeg nu sige, at den ser ganske dejlig ud, din honeycomb.
Mon ikke nok den skal komme i brug, når efteråret engang lægger sig over os igen...
Posted by: Anne Dyrholm Stange | mandag 29 juni 2009 at 17:42