Stikkelsbær
Endelig er Idas trøje færdig. Det holdt hårdt på, ikke mindst de sidste ærme trak tænder ud, da jeg måtte travle op da målet næsten var nået og strikke om. Så kan jeg måske lære at læse en opskrift ordentligt? Farven er Idas valg. Jeg syntes den er kedelig, men det er ikke en opfattelse vi deler. Modellen er skøn, men kedelig at strikke, ene retmasker kan altså hurtigt ta’ lysten fra mig og måske derfor at stikkelsbærret har været over et år undervejs. Men som altid når der er tale om Annette Danielsen, er der tale om en velskrevet opskrift, der er tænkt på detaljerne og der er ikke meget at komme efter. Garnet var også en fornøjelse. Isager er altså luksus og alpacaen er ikke mindre skøn. Trods mine forbehold overfor farven, som jeg syntes er dels for drenget og dels for trist til min farverige datter, så er der tale om et sandt hit. Ida elsker trøjen ikke mindst pga. hætten. Hun fryser altid og har det bedst i lune trøjer – virkelig en sand gave til en strikkene mor, så jeg kan kun tillade mig at kalde den for en sikker vinder. Nu er der tid til nyt strik og med Sannes skønne modeller, må jeg en tur til Isagers efter jul, jeg skal mindst strikke en af hver – mindst. Nå ja og så bliver der tid til lidt mig strik, jeg ved at der under træet er mindst et af ønskerne, men hvilket et – der er en der har hørt godt efter da jeg viskede "kæmpe valmuesjal" og han talte over sig gjorde han, men det gør ikke forventningerne mindre.
Lækker. Jeg er enig med datterbarnet, det er en skøn trøje. Der behøver ikke altid være knald på farverne.
Jeg glæder mig til at se Christel Seyfarth her på kanalen.
Posted by: Ulla | søndag 28 december 2008 at 16:49
Kæreste Anne,
Jeg vil nu give din datter ret - den er stjerneflot og ligner ligepræcis sådan en hun flytter ind i og sliiiider op. Godt du fik den færdig - den model er en af min søns absolutte yndlingstrøjer.
Og god (bag)jul, forresten!!
Knus,
Britt
Posted by: britt | lørdag 27 december 2008 at 17:30
Hej Anne
Tusind tak for din åbenhjertige varme og meningsskabende indspark!
Jeg faldt over din blog idag, det bliver ikke sidste gang jeg klikker forbi.
Jeg bliver ærgerlig på jeres vegne over den virkelighed I skal deale med på jeres børns vegne for tiden, men jeg håber og tror på at I har styrke til at gøre det rigtige - selvom det ikke altid er det samme som at gøre det nemme!
De bedste hilsner fra Trine
Posted by: Trine | torsdag 25 december 2008 at 22:09
Rett og slett nydelig! Men at du har orket alle de vrangmaskene...
Ønsker deg og dine en flott jul!
Posted by: one K | tirsdag 23 december 2008 at 11:43
Den er super lækker, jeg er også i gang, dog i noget mere bomuldsorienteret garn. Skøn farve synes jeg..men jeg har jo også en dreng :) Go juL!
Posted by: Karen | tirsdag 23 december 2008 at 11:14